1. Er hamp-planten farlig og sundhedsskadelig, et emne der siden 1937, hvor USA udskiftede et 13 år langt spiritusforbud med et altomfattende forbud mod hamp, løbende har dannet grundlag for mere eller mindre kvalificeret diskussioner blandt borger, politikere, læger videnskabsmænd og ikke mindst producenter i olie og medicinalindustrien.
2. I Danmark har skiftende regeringer., i de sidste 40 år, helt uden folkelig høring eller videnskabelig dokumentation, med et administrativt pennestrøg, håndhævet en kopi af det amerikanske hampeforbud, ved i 1963 at underskrive FN`s narkotika konvention hvilket i sig selv var en politisk enerådig, overflødig og ganske unødvendig handling.
3. En Kongelig forordning., havde i en periode på 300 år påbudt alle danske landmænd at dyrke hamp, hvilket bl.a. havde bibragt borgerne et fornuftigt forhold til plantens indhold af THC som er det euforiserende og medicinsk virkende stof i dele af hampeplanten.
4. Jf. Den danske minister ud i folkelig sundhed., findes der ingen dokumentation som i sig selv viser, at borgernes brug af hash på nogen måde belaster samfundet i hverken økonomisk henseende, tab af liv, førlighed eller almen menneskelig arbejdsduelighed.
5. Hvorimod borgernes misbrug af…, de statsautoriseret legale rusgifte tobak og alkohol begge kemisk behandlet og som beviseligt skader kroppen fysisk og psykisk, årligt koster det danske samfund et tab på mellem 12 og 15 milliarder kroner.
6. Et langt støre og mere omfattende samfundstabt., som alene vil kunne tilskrives de sidste 40 års politikere og deres altomfattende forbud, mod enhver form for videnskabelig forskning i hampeplantens medicinske og industrielle muligheder.., vil måske engang i fremtiden bliver opgjort af et visionært og langt mindre frihedskrænkende samfund.
7. De Hamp og Hash rapporter., der refereres til i de følgende afsnit, er alle blevet ignoreret af talrige regeringer verden over, og det på trods af, at politikerne selv har igangsat mange af undersøgelserne alene med det ene formål, at på vise hvor skadeligt hampeplanten er.
8. Selvfølgelig er Hampeplanten farlig., farlig for alverdens magthavere, som er vel vidende om, at hampeplantens indhold af THC er et så kraftigt bevidstheds undvigende stof, at det i nogen tilfælde vil kunne hensætte hash-brugeren i en bevidstheds tilstand hvorunder erkendelse af et samfunds hykleri, løgne, falske værdisætninger og sociale uretfærdigheder, vil kunne medføre revolutionære reaktioner i støre eller mindre omfang.
9. På andre Hash-brugere., kan mistede illusioner om et samfunds fortræffeligheder medføre en bevidstheds tilstand præget af mismod, melankoli, håbløshed, hvilket vil kunne medføre, at hash-brugeren fraskriver sig sit almene samfundsansvar, ved f.eks. at arbejde sort og kun tænke social-minimalt, begge bevidstheds tilstande som ikke kan siges, at styrke samfundet.
10. Magthavernes frygt for Hampeplanten., kan muligvis ses i lyset af deres fulde viden om at såfremt denne nøjsomme alle steds groende hampeplante og dens formodet talrige egenskaber indgik i en højteknologisk udnyttelse, ville udgøre en alvorlig konkurrent til olieindustrien.
11. Efter 40 års amerikansk dikteret hash lovgivning.., som ordensmagten med skiftende intensitet har forsøgt at håndhæve, i bl.a. bydelen Christiania.., hvor tusindvis af ordens og kriminalbetjente gennem det sidste kvarte århundrede, i et kaotisk samarbejde med hundredvis af opfindsomme, farverige og ikke mindst naiv urobetjente, har udkæmpet talrige ” gadekampe ” i en på forhånd tabt kamp for at stoppe borgernes adgang til og brug af rusmidlet hash.
12. Det danske samfunds omkostninger.., til førelse af USA`s og magthavers krig mod hampeplanten er aldrig blevet oplyst, og vil formodentligt heller aldrig blive det, bl.a. fordi politikernes frygt for at borgernes reaktion på dette gennem årene milliard store krigs budget aldrig ville blive acceptere, uden et veldokumenteret bevis for nødvendigheden af denne krig.
13. Borgernes omkostninger., ved justitsministerens nye stramning af hash-loven, kan blive en narko-kriminalisering af 300.000 danskere, hvis de enten erkender eller bliver ” taget ” i hashrygning, stramningen betyder, at udover en mindste bøde på 500 kroner, vil den formastelige få en narkotika påtegning i ” statens interne register ” som man så må håbe ikke er åbne for USA.
14. Tallet på 300.000 hash rygere., er fremkommet ved at omsætte de tons store hash mængder, som politiet påstår, alene blev omsat på Christiania, til almindelige ryge joint, hvis antal så, under et ” normalt forbrug ” vil betinge mere end en halv million jævnligt joint-rygere.
15. Hvorvidt justitsministerens tiltag., er resultatet af et amerikansk diktat, eller alene er beroende på den siddende regerings frygt, frygt for at borgernes brug af hash kan resultere i en samfundsbevidsthed, som i en eller anden form kunne føre til et folkeligt krav om en langt støre kontrol med og indsigt i politikernes nationale og globale handlinger.
16. I hvilket omfang kan borgerne forvente., at de folkevalgtes lovgivning i bredest mulige omfang altid vil være hvilende på faglige, velkvalificeret og hvis nødvendigt videnskabeligt underbygget undersøgelses rapporter, for herved at sikre en lovgivning som kan forsvares og ikke mindst forklares overfor borgerne eventuelle tvivl.

– når tidens justitsminister så alligevel vælger, at vedtage love som umiddelbart ses at stride mod den enkelte borgers ret til selv at bestemme over sin egen krop, kunne man have håbe på, at det var beroende på ministerens manglende føling med samfundets udvikling, ” en fejl ” som kunne rettes ved at ministeren læste og satte sig ind i det omfattende og videnskabelige materiale som gennem årtier er affattet om hash / hampeplanten, og dermed sikret borgerne en troværdig og videnskabelig underbygget Hampe-lovgivning.

18. Borgernes tolkning af en given lovgivning., politikernes vedtagelse af regler og love har som bekendt indflydelse på ” menneskets udfoldelse ” og må med rette forventes at være funderet i flertallets interesser, og være begrundet i realiteter som borgerne til fulde forstår…, som f.eks. at det er forbundet med en ikke ringe samfundsomkostning, hvis bilister tillades at kommunikere i håndholdt mobil telefon under kørslen og at vi derfor har en forbudslov.

– et forbud, som flertallet til fulde forstår, for ingen vil vel havde sit ” barn ” kørt ned af en uopmærksom bilist, og alligevel ses og vides det, at tusindtallige bilister i det daglige ikke overholder loven, hvilket kunne foranledige et spørgsmål til justitsministeren, om hvorvidt en hash-ryger, skønnes at være farligere for samfundet en uopmærksom bilist.

19. I søgning på sandheden om det amerikanske hampeforbud.., som skulle vise sig, at omfattet talrige usandheder, løgne og grove manipulationer, starter i denne udlægning i midten af attenhundredetallets Amerika, hvor en embedsmand ved navn Richmond Dobson i en ikke videnskabelig dokumenteret rapport bl.a. konkluderede, at USA´s negerslaver blev sløve og udtænkte friheds tanker når de havde røget hash, også benævnt marihuana, som på det tidspunkt var almindeligt tilgængeligt i USA og ikke ulovligt.
20. Mr. Dobsons Hampe-rapport.., blev i al sin ubrugelighed henlagt til evig glemsel og der var den sikkert forblevet, hvis det altså ikke lige var fordi en højt placeret politimand selveste Mr. Harry Anslinger, manden som startede verdens dyreste og længste krig…, krigen mod hampeplanten, Harry havde under spiritusforbuddet været chef for de ca. 250.000 forhadte mere eller mindre korrupte ” politi soldater ” som stod til en fyreseddel nu da loven ikke længere tillod dem at jage de spiritus nydende amerikanere.

– selv Mr. Harry kunne være blevet arbejdsløs, hvis det ikke var lykkedes ham at overbevise den amerikanske kongres, om nødvendigheden af en anseelig politistyrke til bekæmpelse af amerikaners adgang til marihuana og hampeplanten som Harry Anslinger efter nærlæsning af mr. Dobsons ” neger rapport ” helt egenhændigt havde udråbt til at være verdens farligste plante-

 

21. Et verdens omspændende forbud.., mod hampeplanten ville være til alle nationers bedste proklamerede Harry, som i Dobsons ” neger-rapport ” endvidere mente, at havde fundet bevis for at hash var det mest voldsfremkaldende stof overhovedet, hvilket han i 1937 bevidnede over for USA`s kongres med sine udokumenteret påstande herunder, at langt over halvdelen af alle voldsforbrydelser i Amerika blev begået af mennesker som handlede under indflydelse af hash og marihuana. Han understregede endvidere kraftigt, at bare et enkelt sug på en marihuana joint var tilstrækkelig til at gøre rygeren forfalden, og brugen af marihuana bredte sig som løbeild blandt de amerikanske skolebørn.
22. Masse mord i Florida.., Harry Anslinger fortalte også kongressen historien om en kun 14 år gammel skoledreng i staten Florida, som i en vild marihuana rus, med en skovøkse havde myrdet hele sin familie, hvad Harry samtidig undlod at fortælle var, at en senere undersøgelse havde vist, at drengen under hele sin opvækst havde udvist paranoia og skizofreni.
23. I de amerikanske biografer., kunne borgerne, igen og igen, se Mr. Anslingers skræmme og skræk film som i dramatisk scener skulle gøre det helt klart for biografgængerne, at bare et enkelt sug på en marihuana joint, straks fik rygeren til at fremdrage en stor kniv som han med øjne lysende af vildskab straks plantede i maven på sin bedste ven.
24. Den jævne amerikaner faldt dog ikke., for Harry`s argumenter, som langt fra stemte overens med borgernes egne erfaringer med marihuana under det 13 år lange spiritusforbud hvor millioner af amerikanere, i et større eller mindre omfang havde stiftet bekendtskab med rusmidlet uden at havde oplevet hørt eller læst om drab og vildskab i den forbindelse.
25. Men de amerikanske Hampe fortalere., var oppe mod en ” nervøs ” amerikansk kongres som måske i relation til krigsudbruddet i Europa, frygtede at Harry`s profetier om farligheden ved borgernes fri adgang til hampeplanten. Så kongressens mere eller mindre uvidende mænd stillede kun enkelte spørgsmål i forbindelse med de manglende videnskabelige dokumentationer til underbygning af Harry`s påstande, inden de lovfæstede hampeplanten som værende i gruppe med kemiske gifte som kokain, heroin og morfin, til glæde for det kongresmedlem som havde givet udtryk for at han gerne ville hurtigt hjem.
26. Et spring i tiden siger et og andet., om Harry Anslinger og de metoder han brugte under sin utrættelige krig mod hampeplanten, i 1948 siger Harry nu, at rygning og enhver form for indtagelse af hash, cannabis og marihuana gør brugeren særdeles fredfyldt og meget nem at pacificere, han påstår også at være vidende om kommunisternes planer for brug af hash og marihuana til et svække amerikanske soldaters vilje., ved en forventet krig mellem øst og vest.
27. Til spørgsmålet om hvorfor Harry gør som han gør.., må det stå for læserens egen regning at vurdere om der på nogen måde er et sammenfald mellem Harry Anslingers kamp for et verdens omspændende hampeforbud, herunder hans eksport af hampekrigen til Europa via FN`s narkotika konvention, og så Gulf olie og Duponts samtidige opfindelse af Nylon, men helt afvises kan det vel ikke, at enhver hampeproduktionen ville være en voldsom konkurrent.
28. I tiden efter anden verdenskrig., hvorunder Danmark som bekendt ikke opnåede det bedste skudsmål vedr. embedsmændenes kløgtighed, hvilket de amerikanske embedsmænd formodes at være vidende om, under deres venskabs besøg i forbindelse med Danmarks modtagelse af Marshall hjælpen, bl.a. fordi amerikanerne tilsyneladende ikke havde de store problemer med at ” pådutte ” de danske politikere Harry`s løgne om hampeplantens farlighed.
29. Gennem mere end 300 år.., havde Danmark ganske problemfrit havde haft en kongelig forordning som påbød bønderne dyrkning af hampeplanter og frem til 1963 havde borgerne helt problemfrit adgang til og nydelse af rusmidlet THC fra hampeplanten.

 

 

30. At de amerikanske løgne om hashens farlighed., forsat håndhæves, ses bedst ved et besøg på Christiania, hvor hundredvis af unge politifolk i døgnets 24 timer ses afpatruljere og overvåge beboerne og de besøgende gæsters ” adfærd ” alt sammen på ordre fra deres chefer som tilsyneladende helt uden indsigelse, og med stor iver optræder som USA’s forlængede arm i politikernes 41 år lange kamp mod de hash, cannabis og marihuana rygende borgere.
31. Borgerne kan vel med en vis rimelighed.., forvente at politiet, som modsat politikerne trods alt har en uddannelse i at servicerer og beskytte, og under udøvelsen heraf, har erhverve en støre indsigt i borgernes holdning og indstilling til begreberne, forbrydelse, kriminalitet og lovovertrædelse for herigennem altid at være på forkant med borgernes retsopfattelse og ikke mindst størrelsen af borgernes tillid til politiets handlinger ved og under konfrontationer med de talrige borger hvis levevis og livsstil f.eks. omfatter hashrygning, politiets service over for denne gruppe borger, kunne f.eks. bestå i at rapporterer til politikerne, at hampeloven ikke var i overensstemmelse med borgernes holdning til og brugen af hash.
32. Hvem er den største ” forbryder ” en øldrikkende og marihuana rygende ung mand på en bænk i Christiania.., eller en voksen cigaretrygende, lettere beruset, bilist, som kørende på en afmærket skolevej, og undervejs med en håndholdt mobil telefonsamtale.

Ingen med sin sunde fornuft er vel i tvivl., men hvorfor sender justitsministeren så ikke sine kamptropper ud på gade og vej, eller er det kun på Christiania at ” loven ” skal håndhæves.

33. I Amerika Guds eget land blev Mr. Henry Ford i 1941., fotograferet stående ved en automobil som bortset fra vitale motordele helt var fremstillet af hampefiber, på billedet står Henry Ford med en brandøkse og slår løs på i bilen, for at vise hvor solid den er alt fra bilens dæk til indmaden, rat, instrumentbræt, sæder og ruder var lavet af hampematerialer og bilens motor kørte på hampebrændstof presset af hampeplantens frø.

Dele i nutidens biler ville kunne fremstilles af ”plastik” udvundet af hampepolymerer, som består af 70 % plantefibre fra hampeplanten og kun 30 % syntetisk materiale.

Henry Ford så også store muligheder for andre hampeprodukter, men mod sig havde han Petro og olieindustrien som udviklede plastik udvundet af olierester og kemikalier, produkter som vi i dag ved er svære at nedbryde i naturen, modsat hampe-fibers hurtige nedbrydelse.

Selv uden indtagelse af det bevidstheds undvigende hash, kan man vel med rette stille sig spørgsmålet., hvorfor blev Henry Ford`s geniale hampe-bil så aldrig blev massefremstillet og løbende videreudviklet til gavn for naturen og hele menneskeheden.

34. Selv uden indtagelse.., af bevidstheds undvigende hash, kan man vel med rette stille sig spørgsmålet., hvorfor blev Henry Ford`s geniale hampe-bil så aldrig blev massefremstillet og løbende videreudviklet til gavn for naturen og hele menneskeheden…?.

Ganske enkelt., fordi General Motor kort tid efter blev solgt til petrokemikernen Lammont Du Pont. Ved et samarbejde med USA`s rigeste mand, Andrew Mellon som var USA`s daværende finansminister og ejer af GULF OLIE, sammen de Du Pont penge til at købe Generel Motor og så blev den hampe-bil stoppet.
Hvis Henry Ford`s forskning i biomasse ikke var blevet stoppet, ville hampen heller aldrig være blevet forbudt i Amerika og Europa….. !

35. Dobbelt moral er dobbelt så godt., I 1942 fremstillede ASDA de Forenede Staters landbrugsministerium en femten minutters biograf-film med titlen ” Hamp for sejren ” som var en direkte opfordring til de amerikanske landmænd om at dyrke hamp for at støtte krigsindsatsen med sætninger som: “Amerikansk hamp melder sig IGEN til tjeneste – hamp til fortøjninger hamp til slæbetrosser, hamp til taljer og hamp til utallige maritime anvendelser.

 

 

– Japanerne havde afskåret den amerikanske import af hampetovværk, som et hvert slagskib skulle bruge 10.000 meter af f.eks. brugte den 44 kanoners fregat Old Ironside mere end 60 tons hamp.

– Filmen gav udtryk for, at intet kunne være mere patriotisk end at dyrke hamp for sit land. De som havde fordele af hampe forbuddet, industrimagnater, racister og forstokkede politikere, kunne ikke stille sig i vejen for landets forsvar, og der var hårdt brug for hamp, ikke blot til reb og garn men også til brandslanger, faldskærms remme og snørebånd, som alle amerikanske soldater brugte i deres støvler.

36. I slutningen af 1800tallet., skrev landshøvdingen i Botswana, i et brev til Dronning Victoria, at befolkningen ikke kunne forstå, hvorfor den britiske overherre dømme forbød dem at ryge marihuana, da det var en del af deres stamme kultur. Kolonisterne sagde at de aldrig havde røget marihuana, da de således aldrig havde prøvet det, hvordan kunne de vide at det var farligt. Kolonisterne løj om marihuanaen fordi den modsat flaske øl ikke kunne beskattes.
37. I 1890 skrev Dronning Victorias personlige læge.., Dr. Sir Russell Reynolds, at når cannabis er rent og administreres med forsigtighed, er en af de mest værdifulde former for medicin vi er i besiddelse af.
38. I 1894 nedsatte Indien en Kommission., som skulle undersøge cannabis forbrug i Indien, herunder kom det frem over halvdelen af Indiens befolkning dagligt brugte cannabis i maden, i teen og ikke mindst til rygning, kommissionen konkluderer: At cannabis har nogle medicinske værdier og der er ingen vanedannelse og besidder endvidere et antal positive emotionelle og sociale kvaliteter, så et moderat brug af hash er ikke mere skadeligt end moderat brug af whisky.
39. I 1894 på en udstilling i Antwerpen., blev Maltos-cannabis hædret med to præmier, og anbefalet som en udmærket frokostdrik i særdeleshed til børn, et helbredelsesmiddel anvendt med stort held imod. Lungesvindsot, Blegsot, mavekatar, brystkatar, skrofulose, nervesvaghed kraftløshed, blodmangel og spise væring.
40. I starten af 1900 tallet., overlevede de hvide Australier to tørkeperioder ved at spise hampe-frø det har senere vist sig at hampe-frø har det næst største proteinindhold, kun overgået af sojabønner.
41. Panama Canal Zone Rapport fra 1925., i starten af 1920erne gik der rygter om at de fleste voldshandlinger i Panama var sket i en marihuana rus. Det Amerikanske militærs undersøgelser viste, at indflydelsen af marihuana, har været stærkt overdrevet, der er ingen beviser for, at det har nogen nedbrydende indflydelse på de mennesker der bruger det og at der overhovedet ikke er forbindelse mellem voldshandlinger og indtagelse af marihuana.
42. La Guardia Kommission Rapport 1944.., da La Guardia medlem af repræsentanternes og borgmester i New York hørte om brugen af marihuana blandt amerikanske soldater stationeret i Panama, gjorde det indtryk på ham, at en undersøgelse kommission , nedsat af hæren, i sin rapport lagde eftertryk på marihuanas relative uskadelighed, samt at den spillede en meget lille eller ingen rolle i forbindelse med ungdomskriminalitet og forbrydelser i Kanalzonen.

I 1938 havde La Guardia nedsat et underudvalg til undersøgelse af cannabis, det bestod af 31 kendte og højt respekterede læger og psykiatere som alle var udpeget af Nev York Academy of Medicine over en periode på 6 år foretog adskillige undersøgelse i Amerikas fængsler, i 1944 offentliggjorde udvalget sin betænkning : Som bl.a. sagde, at i de fleste tilfælde har marihuana rygerne en venlig og social indstilling, og forandrer ikke individets fundamentale karakter, de formindsket hæmninger og undertrykte tanker, den euforiserende og veltilpasse tilstand, tyder på terapeutiske muligheder.

– fra undersøgelsen som helhed kan konkluderes: At marihuana ikke, i sammenligning med morfin er en droge, brugeren bliver forfalden til. Ydermere viser de, der har røget marihuana over en flerårige periode, ingen tegn på mental eller fysisk forringelse

– da den endelige rapport udkom i 1949., var reaktionen en blanding af furore fra mennesker som nyder marihuana, og dyb tavshed fra politikerne og de offentlige instanser.

 

43. J.F. Kennedy`s Ad Hoc udvalg 1962., præsidenten nedsatte Ad Hoc udvalget med det formål at undersøge narkotika og stof misbruget i USA, og udtalte: Det er panelets opfattelse, at de egentlige risici ved marihuana har været stærkt overdrevne, og at de lange fængselsdomme afsagt over en lejlighedsvis bruger eller besidder af rusmidler ikke har noget positivt samfundsmæssigt perspektiv. Selv om marihuana længe har haft ry for at tilskynde enkelte individer til at begå seksuelle krænkelser og andre asociale handlinger, er beviserne herfor langtfra tilstrækkelige til at underbygge dette postulat.

– et udvalg nedsat i 1963 under justitsminister Robert F. Kennedy og Præsident John F. Kennedy havde anbefalet, at man ophævede de strenge obligatoriske strafudmålinger som var fastsat i Bogs-loven og anden lovgivning i løbet af 1950’erne.

44. The British Wootons Rapport 1969.., den Engelske rådgivning om narkotika afhængighed nedsatte et underudvalg, med Barbara Wootons som formand for at undersøge de skrevne vidnesbyrd om cannabis.
    I 1968 udkom Wootons betænknig og bekræftede tidligere undersøgelser.

– udvalget konkluderede bl.a. at langvarig indtagelse af marihuana i moderate dosis ikke har nogle skadelige virkninger. ( Vi d.v.s. udvalget ) havde det formål at præsentere begge sider af uoverensstemmelsen, da først myterne var elimineret blev det tydeligt at sagen for og imod ikke var helt lige balanceret. Efter enhver standart af objektivitet er det klart., at cannabis ikke er et særlig skadeligt stof.

45. The Canadien LeDain Kommission Rapport 1970., fysisk afhængighed af cannabis er ikke blevet bevist og tilsyneladende er der ingen ugunstige psykologiske virkninger forbundet med at holde op med at ryge cannabis, selv efter et jævnt forbrug.
46. National Commission on Marihuana and Drug Abuse 1972.., USA’s kongres gav en million dollars til at studerer marihuana i 1970 efter marihuanaens popularitet var stigende. The National commission on drug Abuse, omtalt som Shafer kominissionen, blev ledet af den tidligere Guvernør Raymond Shafer.
    Fire læger, to sagførere og fire medlemmer af kongressen gennemgik påstande om marihuana helt tilbage til 1920erne. Der blev holdt høringer rundt omkring i landet hvori sagførere, læger, forskere lærere, studenter og politiet præsenterede deres mening om marihuana. Baseret på en anselig mængde videnskabelig forskning, konkluderede Shafer kommissionen i 1970 bl.a. at marihuana ikke fører til fysisk afhængighed, men ved langtidsbrug kan udvikle psykisk afhængighed.

– problemer hos lang tids storforbrugere, havde været stærkt overdrevet og dramatiseret. Udefra hvad der nu er kendt om virkningen af marihuana , udgør brugen af det ingen støre fare for den offentlige sundhed, ligesom påstande om at marihuana var årsag til psykologiske og biologiske skader, er helt ubegrundet, og at marihuana loven var blevet mere skadelige for det amerikanske samfund end selve marihuanaen.

– i den samme tidsperiode konkluderede regeringers udpegede Hampe-kommissioner i England Canada, Australien og Holland, at risikoen ved brug af marihuana var for lille til at retfærdiggøre strenge kriminelle straffe. Shafer Kommissionen advarede endvidere om.., at virksomhederne i dag dækker sig bag ordet loven og videnskaben, for at få deres produkter til at virke mere troværdige.

47. Estland høringen 1974.., Senator James Estland fik, med hjælp fra Gabriel Nahas annæstesisist ved Columbia University, en langtidsmodstander af marihuana i USA til offentligt under en høring at udfordrer Shafer kommissionen, komiteens høring havde kun til formål, at omstøde Shafer kommissionens resultater.
    Marihuana modstanderes vidner påstod ved Eastland høringen bl.a. at Shafer kommissionen havde ignoreret videnskabelige beviser på marihuanas biologiske fare herunder de mulige sociale og moralske fare som kunne være forbundet med marihuana rygning

– vidner beskrev endvidere marihuanaens nedbrydende virkning på brugerens personlighed motivation, dømmekraft, intellektuel kapacitet og personlige hygiejne.

– modstanderen sagde også, at marihuana molekyler blev fanget i hjernen med det resultat, sagde de, at mennesker der brugte marihuana bare en gang om ugen, konstant var påvirket, at marihuana er afhængighedsfarlig, at marihuana udløser vold, at marihuana nedbryder menneskers evne til at modstå homoseksuelle tilnærmelser, gjorde dem mere modtagelige for kommunist propaganda og at marihuana allerede havde ført mange universitetsstuderende ind i et heroin misbrug.

48. I de sidste 20 år., The National Institute on drugs abuse NIDA finansieret forskning til næsten hver eneste påstand fra Eastland høringen. Medicinalfirmaet NIDA er den amerikanske regerings forskningsinstitut, som er og bliver brugt som propagandamaskine, når det gælder hash, og 85 pct. af forskningen på rusmiddel området er sponsoreret af NIDA. Den amerikanske regering har dermed afgørende indflydelse på hvad der skal forskes i, hvordan der skal forskes hvem der skal forske og om forskningsresultaterne skal publiceres, hvordan og hvornår pressen skal orienteres, og hvordan resultat fundene skal tolkes. Det betyder, at man siger nej til forskningsprojekter, som ikke er politisk korrekte, såsom udforskningen af den medicinske brug af marihuana.
49. Jamaica Rapporten 1970., Det Nationale Institut for Mentalhygiejne, havde set flere rapporter om skader ved indtagelse af marihuana, som vakte opsigt i USA, samt i pressen og senatet, der løbende skulle tage stilling til marihuana-problemet. Skadelige virkninger af marihuana/hash viste sig måske først efter en længere årrækkes kraftigt brug, længere end man havde erfaring med i USA. Derfor ledte man efter et land, hvor marihuana havde været brugt dagligt gennem generationer. Så ville man ikke behøve de indviklede målemetoder og videnskabsmænd og kvinder ville ikke behøve at formode noget om fremtidige skader, de ville umiddelbart kunne konstatere og måle alle virkninger på marihuana brugerens fysiske og mentale tilstand.
50. Jamaica Rapporten 1970.., Det Nationale Institut for Mentalhygiejne, havde set flere rapporter om skader ved indtagelse af marihuana, som vakte opsigt i USA, samt i pressen og senatet, der løbende skulle tage stilling til marihuana-problemet. Skadelige virkninger af marihuana/hash viste sig måske først efter en længere årrækkes kraftigt brug, længere end man havde erfaring med i USA. Derfor ledte man efter et land, hvor marihuana havde været brugt dagligt gennem generationer. Så ville man ikke behøve de indviklede målemetoder og videnskabsmænd og kvinder ville ikke behøve at formode noget om fremtidige skader, de ville umiddelbart kunne konstatere og måle alle virkninger på marihuana brugerens fysiske og mentale tilstand.
51. Det Amerikanske nationale Mentalhygiejne-institut.., som sponserede Jamaica rapporten bad The Research Institute for the study of man ” som blev ledet af Vera Rubin og Lanibros Comitas om at studere virkningerne af marihuana-rygning på øen Jamaica.

– et projekt i medicinsk antropologi, kliniske undersøgelser vurderede åndedræts funktionen og hæmatologi, elektroencefalografi og fysiks kondition, og samtidig blev der foretaget en psykologisk vurdering af de halvfjerds forsøgspersoner som deltog.

– i flere miljøer røg personer flere en 15 splif / joint om dagen, bade hyppighed og varighed var meget stor, og større indhold af THC end i USA, uden skadelig følgevirkninger, hverken sociale eller psykologiske, et alternativ til de alkoholproblemer som var ukendt indtil 1972.

51. Det gik op for den amerikanske regering.., af der tæt på USA lå en Ø, hvor en stor del af befolkningen brugte marihuana daglig, både som medicin og nydelsesmiddel. Den amerikanske regering sendte straks en delegation til Jamaica og pressede den siddende regering til sammenarbejder for at få forbudt marihuana, til gengæld ville USA give økonomisk støtte til regeringen. Kort tid efter blev marihuana forbudt, og oppositionen lovede ved næste valg at de ville ændre loven hvis de kom til magten.

– de vandt valget, men i stedet for at ændre loven, strammede de reglerne endnu mere omkring forbuddet mod marihuanabrug. Straffen var 36 måneders tugthusarbejde allerede ved første overtrædelse af forbuddet. Alkoholproblemer var et næsten ukendt indtil 1.972, man drak næsten ingen alkohol og tog næsten ingen medicinske præparater. Før forbuddet var indlæggelserne på hospitalerne med alkoholisme på mindre end I %, i modsætning til de andre øer i Caribien som havde op til 55 % indlæggelser for alkoholisme. I dag har Jamaica kæmpe problemer med alkohol og hård narko.

52. Ganja in Jamaica hed rapporten.., som bl.a. konkluderer: Børn stifter ret tidligt bekendtskab med ganja, dels som te-byg, dels ved at voksne puster røg på dem hvis de har åndedræts besvær. Ganja-teen får de i stadigt kraftigere doser med alderen, fordi man mener at det forebygger sygdomme.

– skolebørn tilskyndes til at ryge marihuana ganja som støtte for indlæringen, for at støtte
hukommelsen, og for bedre at kunne bestå eksamen Det ser kort ud til, at man på Jamaica har et lidt andet syn på marihuana end vi er vant til.

– man undersøgte 30 mandlige marihuana-rygere og 30 mænd, der ikke røg marihuana. Disse mænd blev undersøgt i 6 dage på alle leder og kanter. De var et sted mellem 23 og 53 år gamle, gennemsnit 34.
I gennemsnit havde gruppen røget i 17,5 år – i praksis havde de røget mellem 7 og 35 år – men de røg naturligvis ikke, i de 6 dage de var på hospitalet rapporten fandt ingen særlige betydningsfulde eller andre legemlige skavanker hos nogen i kontrolgruppen og heller ikke hos de 30 ganja-rygere.

– røntgen undersøgelser af lungerne viste ingen forskel på de to gruppers lunger som speciallæge Dr. Marigold J. Thorbun undersøgte specielt arve-anlæggende via kromosomerne. Rygerne var ofte børn født af ganja-rygere og havde således været udsat for marihuana allerede før deres fødsel på måder.

– man fandt at kromosomerne hos rygergruppen var i god stand – endda måske en anelse beder end hos kontrolgruppen. De to grupper blev undersøgt med et hav af psykologiske prøver, og man målte deres hjerners bølger, uden at finde nogen for skel.

– det viste sig at ganja-rygerer, som ikke havde røget ganja de sidste dage før, klarede sig måske lidt bedre end kontrolgruppen. Psykiater Beaubrun og Knight konkluderer: der er ikke noget i vores resultater, der tyder på at hjernen skulle havde taget varig skade af længere tids brug af ganja og marihuana. Heller ikke med hensyn til stabilitet som arbejdere fandt man nogen forskel på de to grupper.

– Dr. Mendelson og hans medarbejdere undersøgte 27 marihuana-rygere, der først holdt sig fra at ryge i to uger, der næst blev spærret inde på et hospital gennem 31 dage hvor de fik stigende doser marihuana. Deres testosteron-niveau var fra starten ganske højt sammenlignet med normal værdi, og det faldt ikke, trods det at nogle af dem røg særdeles meget i løbet af de næste 3 uger ger.

– Dr. Brill fulgte 1380 studerende gennem flere år og fandt at ikke-rygere måske til start fik bedre karakterer, men ikke senere under studierne. Man ledte efter tegn på skader, men fandt ingen hos en gruppe, der i gennemsnit havde røget ganja tæt i 17-18 år.

53. En senere undersøgelse på Jamaica., ledet af Melanie Dreher, en nøglefigur på jamaica holdet og antropolog ved University of Miami, viste at ikke rygere brugte cannabis i te eller toniske drikke, til forebyggelse af sygdomme, og at grødomslag med ganja / marihuana som kompres bruges som smertemiddel til åbne sår og hududslæt.
54. Costa Rica-undersøgelser 1971., USA nationale sundhedsstyrelse bad William Carter fra University of Florida i 1971 om at lede en undersøgelse af langvarig brug af cannabis i Costa Rica. Resultatet svarede til dem som i Jamaica rapporten og undersøgelsen viste også at i ægteskab hvor der blev nydt cannabis blev man længere sammen end ikke rygere, og signifikante helbredskonsekvenser hos kroniske cannabisrygere fandt man ikke.

– da undersøgelsen var bragt til afslutning, nægtede den nationale sundhedsstyrelse at godtage rapporten til offentliggørelse da resultatet ikke svarede til deres forventninger. Efter tre omskrivninger og stadig ikke tilfreds fik den nationale sundhedsstyrelse den omskrevet af en anden redaktør og efterfølgerne blev den kun trykt i tre hundrede eksemplarer.

55. Den Hollandske model 1976.., i den Hollandske Grundlov står der, at borgerne bestemmer selv over deres egen krop. I slutningen af 1976 valgte bystyret i Amsterdam at skille de hårde narkotika fra hash, ved at tillade cofee-shops hvor der kun kunne købes hash på daværende tidspunkt havde Holland store problemer med junkier.

– hollænderne skelner mellem bløde i rusmidler og designer droge og heroin, og for at unge ikke skulle blive fristet og bringes i fare, tillod man små mængder hash til eget forbrug. Et af kritikpunkterne lød, hvad med de unge? Var det ikke et dårligt signal at sende til dem! Her var hollændernes indstilling at lade de unge selv prøve det, så kunne de selv vurdere om det var noget for dem, 40 % af de unge prøvede hash, men kun 6 % forsatte med at nyde det, i slutningen af 1990erne viser nye undersøgelser, af Holland har langt færre problemer med hårde stoffer end andre lande, og børn lærer at forholde sig til tilværelsens farer, herunder narkotiske stoffer, og det vise sig i dag at kun 3% af de unge hollændere ryger cannabis.

56. I 1977 udkom Kommission of the Australien Goverment.., som bl.a. sagde : Et af de mest bemærkelsesværdige fakta angående marihuana er, at dets akutte giftighed er lav sammenlignet med et hvilken som helst andet stof.. Ingen større sundhedsproblemer har manifesteret sig i samfundet.
57. Præsident James E. Carter legalisering af hamp 1977., da præsident Carter den 2. august 1977, talte til kongressen, blev han den første præsident, der offentligt gik ind for afkriminalisering af marihuana. Efter hans opfattelse: “skulle sanktionen for besiddelse af marihuana ikke komme en person mere til skade end selve brugen af stoffet “. Carter ønskede at fjerne straffen for besiddelse af indtil 30 gram marihuana til personlig brug. Den amerikanske advokat sammenslutning den amerikanske lægeforening, det amerikanske kirke råd og andre ledende organisationer gik alle ind for en afkriminalisering af hash / cannabis / marihuana.
58. I 1978 måtte Peter Bourne.., som var leder af det Hvide Hus’ kontor for narkotika politik, gå af efter en skandale, han havde skrevet en ulovlig medicinrecept til en af sine medarbejdere. Han sagde til pressen da han forlod det Hvide Hus, at der ” hyppigt forekom brug af marihuana og lejlighedsvis brug af kokain ” blandt medlemmer af staben. Det var vand på de konservatives mølle og gav en ekstra grund til at modsætte sig en mere lempelig politik over for marihuana.
59. Love for medicinsk marihuana New Mexico 1978., femogtredive forbundsstater vedtog med overvældende flertal, love der tillod medicinsk brug af marihuana. Fra 1978 til 1991 fremstillede og distribuerede medicinalfirmaet NIDA mere end 160.000 marihuana cigaretter 1992 blev programmet sløjfet helt og holdent under Bush administrationen.

– James Mason, leder af den offentlige sundhedstjeneste, stoppede programmet i marts 1992 efter en flodbølge af ansøgninger fra AIDS- patienter.

60. National Academy of Science Report 1982.., igennem de sidste fire år er marihuana blevet anklaget for at havde skabt mange urolige virkninger i det amerikanske samfund f.eks. ved at fremprovokere kriminalitet og vold, at føre til heroin afhængighed og at ødelægge den amerikanske arbejderetik hos unge mennesker. Disse holdninger siges at være bekræftet af videnskaben.

61.Europa Parlamentets Undersøgelsesudvalg., om Narkotika-problemer i det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, 1986. Efter ni måneders undersøgelse med deltagelse af 22 lande konkluderer undersøgelsesudvalget at, Nikotin og Alkohol er farligere en marihuana det mente et flertal i europarlamentets særlige udvalg for narkokriminalitet

– udvalgets formand, den britiske socialdemokrat David Bowe udtalte, – Vi har eksperters ord for at alkohol på lang sigt har en værre affekt på hjernen end marihuana. Det hævdes også, at i Holland er de psykologiske problemer ved forbuddet er forsvundet ved adskillelse af narkotika og hash. Det var første gang, et flertal i en internationale organisation har stemt imod forbuds-synspunktet.

62. Dommer Francis Young, Washington 1988., konkluderer ved afslutningen på en langvarig lov proces at: Marihuana i sin naturlige form er en af de sikreste terapeutisk aktive substanser kendt af mennesket. Han anbefaler at medicinsk brug af marihuana bliver tilladt, for bestemte livs- eller sanse-truende sygdomme. DEA administrationen afviser forslaget. Det amerikanske senat bevilliger 2,6 milliarder dollars til anti-drug kampagner.
63. Lubeck Report 1992.., Landsdommer Wolfgang Nescovic, sendte en 82 siders rapport, til den Tyske Forfatningsdomstol hvori han påstod at det på tre punkter var forfatningsstridigt at forbyde hash og marihuana i Tyskland Punkt 1: Det er en menneskeret at beruse sig selv, personenlighedens frie udfoldelse

– punkt 2. Hvis der kommer et nyt rusmiddel på markedet og det ikke er skadeligere end det lovlige rusmiddel, skal regeringen lovliggøre det Punkt 3: Det strider mod princippet om ligeberettigelse, ligestille retsligt med det lovlige rusmiddel lovgivningsmagten er forpligtet til at behandle de forhold lige, som i det væsentlige kan ligestilles det gør den ikke, når den ikke straffer brugen af alkohol og nikotin som for den enkelte og almenvellet er væsentlig skadeligere end hash, i 30 % af alle voldshandlinger som mord, drab og voldtægt – spiller alkohol en rolle.

– det er lovgivningsmagtens forfatningsmæssige pligt at beskytte borgerens legemlige sundhed. Men den borger der ønsker at beruse sig, bliver tvunget af straffeloven til at vælge et stats autoriseret beruselsesmiddel – alkohol eller nikotin der er mere sundhedsfarligt en hash og marihuana.

64. I den Tyske forfatningsdomstols rapport fra 1994., fremgår det af domstolens beslutning, at det ikke længere skal være strafbart at ryge hash eller marihuana Forfatningsdomstolen sagde bl.a.: at lovgiverne betragter cannabisprodukter som farligere, end de faktisk er, at marihuana ikke fører til fysisk afhængighed, at hampeplantens THC indhold er mindre sundhedsfarlige end nikotin og alkohol, og at hash, cannabis og marihuana ikke automatisk føre til hårdere stoffer som heroin og kokain, en legalisering blev afvist med den begrundelse at der stadig er væsentlige risikofaktorer tilbage og fordi stoffet ofte skaffes på steder hvor der tilbydes hårde stoffer.
65. Den Amerikanske hash -kørsel, rapport 1994., ” Efter en joint kører man mere forsigtigt ” skrev den tyske avis “Die Welt”. Det Amerikanske Trafikministerium havde et ønske om at lave en undersøgelse af bilkørsel og marihuana-rygning, man havde en formodning om at flere bilister kørte bil i en marihuana rus. Men det dobbeltmoralske amerikanske lov system gjorde det ikke muligt, at gennemføre forsøgene i USA.
    Derfor henvendte det det Amerikanske Trafikministerium sig til det Hollandske trafikministerium og anmodede dem, om at foretage forsøgende for dem. Det Hollandske Parlament godkendte den amerikanske anmodningen.

– psykologen Hendrik Robbe fra Institut for Human pharmakologie på Rigs universitetet i Maastrich blev bedt om at lede forsøget. Forsøget startede i 1990 og varede nogle måneder, hvor videnskaben sendte nogle hashrygere på testbanen, 12 kvinder og 12 mænd, mellem 21 og 38 år til at prøvekøre på et afspærret stykke motorvej ved Heerlen.

– videnskabsmænd fra Maastricher Universitet overvågede det hele. Et erkendt problem i henhold til hash / marihuana er dog en kontrol af den indtagne mængde – og den dermed opnåede virkning. Bilkørsel under indflydelse af mindre mængde hash bliver sammenlignet med virkningen af 0.3 promille alkohol.

– efter indtagelse af en testmængde cannabis, fik de opgaven at køre så lige som muligt ved en hastighed af 90 km/t. Under testkørslen blev forsøgs personernes hjerte frekvens rattets bevægelser og hjerneaktiviteten afmålt.

66. Hvor meget hash kan en bilist så tåle., fra Holland kom det overraskende resultat: at alkohol medfører en mere risikopræget kørsel, hvorimod cannabis får bilisten til at køre mere forsigtig. Cannabisrygeren har bedre muligheder for at kompensere evt. negative rus virkninger resultatet blev, at de assisterende videnskabsfolk ikke kunne finde nogen afvigelse i testkørslerne som omfattede 4000 km de Amerikanske embedsmænd kunne ikke få resultatet til at passe – med det de havde forventet – og bad Hollænderne om at gentage forsøget. Derefter gennemførte man forsøget i bykørsel, hvor man heller ikke kunne eftervise fejl ved testpersonernes kørsel. Amerikanske embedsmænd modtog rapporten men nægtede at godtage testresultat Derefter blev rapporten gemt langt væk.
67. Folkeafstemning i 5 Amerikanske stater., om medicinsk-marihuana 1996-97, i San Francisco fandtes en klub, der solgte marihuana til syge mennesker klubben var den største offentlige hemmelighed i flere år, men den 4. august 1996 blev klubben lukket af politiet, men åbnede kort efter et andet sted. Grundlæggeren af Cannabis Buyers Club advokat Dennis Peron er en ivrig fortaler for frigivelse af marihuanaen og har igennem flere år åbenlyst solgt marihuana til folk, der mødte op med en lægeerklæring på at de enten lider af AIDS-kræft eller anden kronisk sygdom lægen Marcus Conant, der er en førende AIDS-specialist i San Francisco, opfordrer således ofte sine patienter til at søge lindring gennem et besøg i Cannabis Buyers Club.
68. Det lokale parlament i Californien., har to gange vedtaget en lovliggørelse af marihuana til dokumenteret syge, men hver gang er forslaget blevet vetoet af statens guvernør, den republikanske Pete Wilson. Det officielle Californien repræsenteret ved The Drug Enforcement Administration som sagde det var en dårlig ide at frigive marihuana til syge, da der allerede fandtes et lægemiddel et syntetisk fremstillet tetrahydro cannabinol, som er et THC lignede stof som er udviklet i amerikanske laboratorium og sælges af Rosanne Laboraries inc. Ohio, under navnet MARINOL.

 

 

69. MARINOL koster i USA ca. 45 kr. pr. pille., i Danmark koster et års forbrug, 65.ooo kroner. Det har vist sig at Marinol har ekstreme psykiske bivirkninger, såsom psykoser søvnforstyrrelser anspændthed, rastløshed, hikke, diarre m.m den syntetiske form viser sig ikke helt så effektiv, som den naturlige form. Mange siger, de føler sig mere nedslåede af tabletterne end af at ryge marihuana. I USA kan dette lægemiddel Marinol frit ordineres af amerikanske læger, og derfor er der ingen grund til at gøre det lovligt at ryge marihuana, siger medicinindustrien.
70. I Danmark.., siger tidligere medlemmer af Dansk Rå-Ryger Laug at såfremt det var Vor Herres mening at hampeplanten, skulle være til folkets glæde, var det nok ikke fordi folket op gennem tiderne skulle vente med at bruge hampeplanten til det engang lige faldt i hak med den amerikanske medicinal industri, som bare lige skulle vise at de kunne overgå Herrens skaberevner.
71. Det Demokratiske medlem af det lokale parlament., John Vasconcellos siger: at man i et frit samfund ikke sender folk i fængsel, fordi de gør noget for at lindre deres smerter, og han har fremsat forslag om frigivelse af marihuana brugt som medicin. I 1995 indsamlede Dennis Peron 760.000 under skrifter som fremtvang en folkeafstemning om medicin-marihuana i Californien og i løbet af 1996-97 stemte 5 Stater, bl.a. Arizona for medicinsk marihuana, og der blev stemt ja med over 80 % i hver stat.., men blev nedstemt af Senatet og Præsident Clinton.
72. I otte amerikanske stater., har taget skridt til at legalisere marihuana til medicinsk brug, men i maj 2001 erklærede USA’s Højesteret, at forbundsstaten ikke ville anerkende, at der er omstændigheder, som retfærdiggør brugen af marihuana.
73. I 1996 siger Professor Lester Grinspooni sin bog ” Marihuana the Forbidden Medicine ” som bl.a. er baseret på 30 års forskning af medicinsk marihuana, at han blev opmærksom på marihuanaens medicinske virkninger, da hans søn led af leukæmi, han led forfærdeligt i forbindelse med kemoterapi, og bivirkningsmedicin hjalp ikke længere mod kvalmen og drengen kastede konstant op, og det var så lidelsesfuldt at sønnen var svært at få til behandling.

– konen havde hørt at marihuana havde en positiv virkning mod kvalmen i forbindelse med kemoterapi, og spurgte sin mand om de ikke skulle prøve, men Professor Grinspoon havde overfor sine kone modsat sig dette. En dag kom Lester Grinspoon hjem, da de skufle til behandling med sønnen, var stemningen usædvanlig afslappet hvor den ellers var anstrengt, men de var i godt humør, og fortalte at de havde røget marihuana ude på parkeringspladsen bag børnehospitalet.

74. Resultatet chokerede professor Grinspoon.., drengen kastede ikke op efter kemoterapien, men bad om en sandwich på vej hjem. Grinspoon kontaktede de behandlende læger. De ville se drengen ryge inden næste behandling.

– resultatet gentog sig og professor Grinspoon sammensatte en gruppe af anerkendte læger og psykiatere for at starte en undersøgelse af de medicinske virkninger. Resultatet: af marihuanaens medicinske virkninger har opregnet over 30 lidelser. Hashen har f.eks. vist sig effektiv imod grøn stær, migræne, og meget brugbar overfor kroniske smerter som gigtsmerter, muskelkrampe hos mennesker med sklerose og lammelser, og hash kan være virksom overfor depression, største forhindring for accept af medicinsk brug af hash, er hashens dårlige ry. Professor Grinspoon har udtalt at den Amerikanske regering har ført det amerikanske folk bag lyset og.., at det er et altomfattende forræderi imod hele menneskeheden.

75. Det Europæiske Indre Hash marked., i 1996 lagde Europa-Parlamentet, EU Kommissionen og ministerrådet op til en stramning, af fælles regler for ” Det Indre hashmarked “. Et forslag til et handlingsprogram for forebyggelse af narkotikamisbrug, fik de Grønne til at se rødt.

 

Formanden Claudia Roth sad i en arbejdsgruppe som skrev et responsum til programmet, at et forbud mod brugen af hash er: En uacceptabel krænkelse af borgernes privatliv, og hash er rekreativ aktivitet, forankret i nogle borgeres vaner og kultur, ganske som forbruget af alkohol er hos andre portsfolk, er der ingen uforenelighed mellem en sportskarriere på eliteplan og et rekreativt forbrug af hash.

– Jean Luc Robert, ordfører for de Grønne sagde at Europa-Parlamentet havde opstillet en række demagogiske forholdsregler, som bygger for meget på tvang, og som har vidst sig at have slået fejl.

76. I The Independent kampagne for fri hash 1997., avisen kan ikke se rimeligligheden i, at det er lovligt at drikke sig fra sans og samling, men det er ulovligt at ryge en joint, hvis alkohol er en tiger, er cannabis bare en lille mus. The Independent mener at det kun skal være besiddelsen af cannabis der skal legaliseret, da dette ikke vil kollidere med FN’s narkotikakonvention. Avisen lover at forsætte kampagnen, indtil der er vedtaget en lovændring.
77. Europa – Parlamentet legaliseringsforslag 1997., et flertal i Europa-Parlamentet vil i en betænkning harmonisere EU’s narko-politik. Man anbefaler direkte, at brug af og handel med hash afkriminaliseres og gøres legalt, og handel med hash foregår mellem myndige personer, altså mennesker over 18 år.
    Da holdningen i de fleste EU lande er centreret ved at flere lande har klassificeret hashen fra A. som lå sammen med hård narko, til C. som er kaffe og tee, og tilladt borgerne at ryge hash, så hvorfor ikke gør det legalt, borgerlige frihedsrettigheder og indre anliggender hed det udvalg, som er kommet med udkastet om at få afkriminaliseret hashhandelen og harmoniseret landenes love om narko-politik

– udvalget anvendte en ny paragraf i Amsterdam-traktaten om folkesundhed i EU før forslaget blev forelagt EU Kommissionen.., blev de fyret på grund af rod i regnskaberne78. Kampen om Hampen.., en Dansk TV reportage, som på et meget højt og yderst velkvalificeret niveau gennemgår alle væsentlige argumenter i forbindelse med hash, cannabis og marihuanas påstået farlighed, en dokumentation som enhver dansk politiker, med respekt for hele sandheder burde bruge som udgangspunkt for en opfølgende indhentning af viden om hampeplanten.

79. Danmarks største dokumentariske bedrift., bør tillægges journalist Ulrik Holmstrup da han i 1997 tilrettelagde TV udsendelsen om danskernes nærmest fortrukne rusmiddel marihuana og herunder at i det mindste Danmarks forbud hampeplanten bygger på et forfejlet grundlag førende narkoeksperter foreslår, at hashen bør frigives, i programmet hævder eksperter: at der aldrig er ført videnskabeligt bevis for at hash er sundheds skadelig.
80. Hash er et af de mest ugiftige stoffer der findes., amerikanske forskere som har gennemgået mange hundrede undersøgelser om hashens farlighed: afviser blankt, at THC skader hjernen, selv om undersøgelserne blev sat iværksat for at bevise, at THC var uhyre skadeligt.
81. Amerikanske gennemførte forsøg., med et hold aber, De røg fem joint om dagen i et år blot for at forskerne bagefter kunne konstatere, at deres hjerner var helt upåvirkede af den høje dosis.
    At man bliver dummere af at ryge hash, holder ifølge forskerne heller ikke. Ved at sammenligne karakterer fra hashrygende amerikanske skoleelever med deres afholdende klassekammerater konstaterede videnskaben: at der absolut ingen forskel var på deres intellektuelle præstationer.
82. Christiania Kulturforening., der er afholdt fire hashhøringer, både på Christiania, i Folketinget og på Holmen fra 1997 – 2001. Skuespillerinden Britta Lillesøe fra CA`s Kulturforening var og er en af hovedkræfterne bag hash-høringerne. Den første høring, Langt ude i hampen – en høring om hash, hamp og kultur blev holdt i Christianias Grå Hal den 25 oktober 1997.
83. Christiania høringens formål.., var at få vendt hver eneste sten omkring hash, få skilt myterne fra fakta. Journalist Ulrik Holmstrup fra DR. ( Kampen om Hampen ), sagde: Jeg har været i de amerikanske arkiver, og der findes ikke skyggen af dokumentation for skadelige virkninger, og at dansk hashpolitik er et bevidstløs plagiat af den amerikanske, baseret på løgn såsom at cannabis medfører betydelig vildskab, hedder det i et af de ekspertudsagn, det danske cannabis forbud er baseret på. og at hash fra et toksisk synspunkt er ufarligt, blev slået fast med syvtomme søm.
84. Ved Folketingets høring om hash., den 26 november 1997 blev der lagt op til at Danmark har brug for en hash-kommission, – som politikerne løb fra – Michael Jourdan, filosof sagde bl.a. på høringen: Næsten al forskning har været helt eller delvist kontrolleret af den amerikanske regering.

 

 

85. Alle gode gange tre.., en afsluttende høring den 30 januar 1998 på Holmen, høringen her var speciel, fordi den blev bygget op som en retssag – med dommer, forsvarer, anklager og et åndeligt nævningeting som med baggrund i de to tidligere høringer, skriftlige referater, samt FN’s konventioner og andre lovgivninger på området som reference konkluderede lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis som en forsøgsordning cannabis klassificeres om, så det optræder som et stof, der kan have medicinsk anvendelse, og at det bør kunne købes på apoteket på recept3. cannabis bør kunne dyrkes både til industriel brug med lavt THC – indhold, og til personlig brug med højt – højt THC- indhold

– dyrkning af cannabis med højt THC-indhold med henblik på senere videresalg også bør tillades, i begyndelsen dog under kontrol 5. Danmark bør yderligere nedsætte en uvildig kommission til at belyse hele problemstillingen.

86. De 13 nævninge bestod af.., nævningeformand Fin Særmark-Thomsen, brigadegeneral Anne Braad, præst. – Frederik Dessau, forfatter. – Else Hammerich, cand. Pæd. Leder af Center for Konfliktløsning. – Gunner Thorlund Jepsen, cand, oecon., professor v. Århus Universitet. – Peter Kemp, dr.theol. Filosof – Lise Lauritzen Løft, fødselspædagog, og styrelsesmedlem i JL – Fonden.

– Erik Merlung, statsadvokat for Sjælland. – Erik Mollerup, statsaut. Revisor, bestyrelsesformand i en række selskaber. – skuespiller. – Frank Poulsen, Carl Johan Nienstedt, byplanlægger. – John Halm Petersen, fhv. dommer, præsident for Sø- og Handelsretten. – Kirsten Rolffes, skuespiller. – Henrik Zahle, dr.jur., prof. i statsret, som retsformand / dommer.

87. Hvad VMO ikke vil have., at du skal vide om cannabis 1998, Verdens Sundheds Organisationens undersøgelse af marihuanas virkninger, den første i 15 år, blev offentliggjort i december 1997, det vil altså sige at den skulle udgives, men blev holdt tilbage af embedsmænd i FN. Forskeren Mis. Billy Martin fra Medical College i Virginia som har været med til at udarbejde den omdiskuterede analyse, siger at hun ved, at det amerikanske National Institute on Drug Abuse NIDA havde en ‘samtale med WHO om analysens resultater.

– NIDA som stærkt modarbejder en afkriminalisering af hash, står bag en række undersøgelser, der skulle påviser at hashen er skadeligt hvilket skulle fremgå af mail sendt, til New Electronisc telegraph den 19 februar 1998. Sagen vakte stor opstandelse i England, hvor avisen Independent og tidsskriftet New Scientist i flere artikler antyder, at WHO har handlet efter pres fra USA.

88. Analysen skulle have være med i en større rapport om cannabis., men WHO valgte helt at droppe analysen, der sammenligner skade virkningerne ved overdrevent indtag af cannabis med et overdrevent indtag af alkohol eller cigaretterDen ansvarlige på narkotika området, Tokuo Yoshida, afviser at VM.O var under politisk pres fra amerikanerne.

– Analysen er mere spekulativ end videnskabelig, og derfor valgte vi ikke at lade den komme til offentlighedens kendskab, men den omdiskuterede analyse er lavet af videnskabsfolk, der ifølge WHO kompetente og internationalt anerkendte. Ifølge tidsskriftet New Scientist er cannabis mindre skadeligt end de to lovlige rusmidler på hele fem af syv områder.

89. Analysen konkluderer., ikke kun at den store mængde hash, cannabis, marihuana der ryges på verdensplan er langt mindre skadeligt for den offentlige sundhed end alkohol og cigaretter.
    I udviklede samfund syntes rusmidlet THC, at spille en meget lille rolle i skader forårsaget af vold, i forhold til skader forårsaget af voldt under alkoholindtagelse.
90. Et overdrevent alkoholforbrug giverflere organskader., såsom skrumpelever samt hjerne- og foster skader, et cannabismisbrug af medfører ikke den slags skader, hash / marihuana røg ikke blokerede luftvejene eller havde nogen virkning på lungefunktionerne, og det er langt mindre vanedannende end alkohol og cigaretter, brugen af marihuana syntes ikke, at føre til brugen af hårde stoffer. Socialoverlæge Peter Ege, undrer sig over WHO’s reaktion på analysen, da det er en gl. kendt viden at hash ikke giver organskader.

– og hash misbrug slet ikke gør folk voldelige, tvært imod – de bliver utroligt fredsommelige af det. Allen St. Pierre, Direktør for NORML Foundation, kaldte WHO’s sammenligningsundersøgelse den sidste i en række af favorable marihuana rapporter ses tilbageholdt af politiske embedsmænd lad os håbe at denne rapport ikke lider samme skæbne som utallige forgængeres.

91. Når videnskabelige samfund., ” og det er ikke folketingsmedlemmerne ” der i denne forbindelse tænkes på, forsættende anerkender marihuana som en substans der repræsenterer meget få skader for den offentlige sundhed eller sikkerhed Borgerne må spørge sig selv: hvorfor regeringer og De Forenede Stater er så voldsomt imod anbefalingerne fra enhver kommission som de udnævner.
92. De Forenede Nationer og WHO., opfører sig som en totalitær superstat, som forfølger og kriminaliseret de millioner af mennesker som foretrækker andre stimulanser end alkohol og cigaretter, samt det at de skjuler sandheden for alverdens befolkning.
93. Frankrigs kontroversielle rapport om hash og andre rusmidler fra 1998., siger at hash stort set er er ret uskadeligt., hvorimod alkohol som er i samme fareklasse heroin og kokain, og tobak er direkte livsfarligt, og hashen er blevet rykket ned fra klasse A. til C. sammen med kaffe og te.

– det er groft sagt konklusionen på en videnskabelig rapport bestilt af den franske sundhedsminister Bernard Kouchner, som lod en gruppe franske og udenlandske eksperter, som blev ledet af den anerkendte professor Bernard-Pierre Roques undersøgte forskningsmæssige resultater og international litteratur om emmet og foretog en vurdering af effekten navnlig på hjernen af de kendte, stimulerende stoffer, eksperterne placerer herefter stofferne i tre grupper den farligste gruppe indeholder heroin, kokain og alkohol.

– den anden består af andre psyko stimulerende stoffer, flere lægemidler og tobak3. I den tredje og mindst farlige gruppe som kaffe og te, har eksperterne placeret cannabis.

– heroin, tobak og alkohol.., er forbundet med stor fare for helbredet i form af hjertesygdomme cancer og leverbetændelse, eksperterne konkluderer at efter den seneste tids forskning, er den hidtidige inddeling med cannabis i gruppen af hårde stoffer som heroin og kokain ukorrekt, og rapporten stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at forbyde hash, når det stærkt vanedannende alkohol er legalt,

– ved offentliggørelsen af rapporten gik de franske hash-nydere ud på gaderne og røg hash offentlig medens de proklamerede: Vi er voksne mennesker som godt kan vurdere om noget er godt for os selv.

– Frankrigs borgere, i det sagnomspunden vin og cognacproducerende land hører til de største alkoholforbrugere i Europa. Fem mio. franskmænd menes at have sundhedsmæssige, sociale og psykologiske problemer som følge af alkohol, og to millioner franskmænd skønnes at være afhængige alkoholikere, alene i 1991 døde 22.000 mennesker af alkohol, og hver tredje dødsulykke på de franske veje er alkohol skyld i.

94. Europa lemper på hashen, 2000 2001., Belgien, Portugal, Luxembourgs og England har lempet på deres marihuana – love, og giver deres borgere tilladelse til at nyde cannabis. I Schweiz har regeringen totalt legaliseret hash og andre hampeprodukter. Der bliver lukket op for fri dyrkning af hamp – både til produkter af tekstiler og fødevarer, men også som rusmiddel. Der lægges op til, at der skal kunne sælges rygevarer under statskontrollerede omgivelser, i såkaldte Coffe shops, som man kender det fra Holland.
95. Marihuana- og kørselstest i England, 2000., i England fortog forskere en undersøgelse af bilkørsel og marihuana og man fandt at man kørte mere sikkert efter at havde røget marihuana.
96. Englands undersøgelse af medicinsk-marihuana, 2000., Britiske forskere har påvist at brug af cannabis virker lindrende på bl.a. rystelser, spasmer og muskelstivhed, undersøgelsen som blev ledet af dr. David Baker, Institute of Neurology, University College London siger: Vores undersøgelser viser, at der er klare tegn på en markant reduktion af rystelser og spasticitet i flere timer efter indtagelse af cannabis og vores forskning af cannabis kan spille en stor rolle i at kontrollere nogle af de neuronmuskulære problemer, der ses ved sklerose.
97. Canada Legaliserer brugen af Medicinsk-marihuana, 2001., Canada er det første land i verden, som har legaliseret marihuana, patienter der lider af kroniske sygdomme kan anvende marihuana uden at komme i klemme med loven. Ifølge den nye lov kan canadierne nu helt lovligt dyrke og indtage marihuana for en række sygdomme. Det kræver en skriftlig erklæring fra deres læge og to medicinske eksperter.

– brugerne skal have en prognose, der spår at de dør inden for et år eller er ramt af en række sygdomme som aids, kræft, led betændelse, multipel sklerose eller epilepsi. Professor Mark Ware fra McGill-smertekliniUen på hospitalet i Montreal, har tidligere ansøgt Sundhedsministeriet om bevillinger til marihuana-forskning.

– mark Ware siger til avisen Montreal Gazette at: nu får vi mulighed for at undersøge cannabis som medicin der er mange anekdoter om at marihuana lindrer patienters smerter, men der findes ingen kliniske beviser. Efterfølgerne diskuterede politikerne det næste skridt, om marihuanaen skal legaliseres eller afkriminaliseres.

98. Statskontrolleret medicinsk-marihuana, Holland 2002., Holland er begyndt at dyrke statskontrolleret marihuana til medicinsk brug. Kun i Canada findes et lignende system, men Holland er de første blandt EU-landene til at systematisere statskontrol med dyrkningen.

– bas Kuik som er talsmand for det hollandske sundhedsministerium siger bl.a. at de første licenser blev givet til lokale dyrkere, og det er meningen at den statskontrollerede marihuana skal opkøbes af et statsligt organ. Meningen er at stoffet skal sælges til apotekerne, hvor de syge så vil få det på recept.

99. Californiens politiker vil dyrke medicinsk-marihuana, 2002., uagtet at det strider mod amerikansk lovgivning, vil politikerne i San Francisco, foreslå at der bliver dyrket marihuana til medicinsk brug, ved den amerikanske vestkyst by. Forslaget bliver sendt til folkeafstemning i november 2002, hvor der også bliver forslået at arbejdsløse, skal sendes i jobtræning i marihuanamarkerne.
100. TV / DR. 2 Bil – programmet i femte gear., den 3 marts 2003. viste man en person som først kørte testbanen igennem uden at havde røget, efterfølgende røg personen en joint og kørte testbanen igennem igen. Det viste sig at personen kørte mere sikkert efter at havde røget.
101. Belgien legaliserer Cannabis, den 14 februar 2003. Belgiens regering har vedtaget en ny narkotikalov, som tillader brug af cannabis, brugerne har nu tilladelse til at besidde op til fem gram cannabis til eget forbrug, derudover må man dyrke en hampeplante.

– det er stadigt forbudt at ryge cannabis offentligt og når der er børn tilstede. Parlamentet godkendte den nye narkotikalov med 75 for og 40 imod, 4 undlod at stemme.

102. 76 millioner amerikanere har prøvet at ryge marihuana, 2002., det kan være direkte farligt at stå frem og indrømme at man ryger marihuana, alligevel er der mennesker der gør det Tracy Johnson og Jeff Javis fra Portland i Oregon, vil bruge deres arv til at starte og drive en omfattende kampagne for legalisering af marihuana, fra deres hjemmeside www.jeffandttracy.com